Første overnatning var Sørvargur. En bygd med 1100 indbyggere.
Ankom kl 20 i går aftes. Lufthavnen ligger tæt på byen. Fandt "campingpladsen" - en græsmark, og hygger mig med kaffe og musligrød. Turen går vest på i dag mod Bøur og Gasadalur
Tinholmmur. Næste lejerplads. Overvejer hvilken side jeg vil klatre op ad 😉
Gåsadalur
Gåsadalur. Den vestligste bygd på Vagar.
Har gået postruten over fjeldet. Først i 2016 blev en tunnel bygget gennem fjeldet. Før, har posten gået den stroppetur over fjeldet 3 gange om ugen fra bygden Bøur med post til denne lille bygd med 13 indbyggere. Der er stejle klippeskrænter. Et hejseværk brugte de til at hive varer op.
Vildt at bo så afsondret. Idag har de Internet og heliport. 🚁
Solen skinner, men blæsten fra nord er ret så kold 💨
Nordkysten af Vagar. En skat i Atlanterhavet jo!
Historikere hævder at vikingerne var de første mennesker her på Færørene. Nogle kilder mener det var 6 munke fra Irland der kom her først. Men sådan forholder det sig slet ikke. Det var Huldafolket der kom først, nemlig for 80.000 år siden.
Seje typer de Huldaer. De bor i stenene. Overlevede 2 istider og mange jordskælv. Men netop jordskælvene gav dem nye muligheder. Gange, sprækker og huler i fjeldene at bo i. For det var netop da de så vikingerne komme for nu længe siden, at de fortrak ind i bjerget. Men om natten, og i tåge lister de rundt og undre sig over menneskene. Mærkelige pattedyr, der endnu ikke helt har forstået at elske jorden, passe på den, så der også er noget til deres børns børns børn.
Huldafolket er blevet mere aktive på det sidste. De sidder ofte og stener, kan gøre det i dage vis, og kan slet ikke forstå hvad vi har så travlt med? De pønser på aktiviteter der kan få menneskene til at elske den jord de nu er landet på, og ikke smadre den. Huldafolket stener stadig og grunder på hvordan de skal få mennesket på andre tanker. Der kan gå lang tid 🌏
Huldafolkets børn flytter hjemmefra typisk ved 2.000 års alderen når de bliver teenagere. Så har de fået nok af lugten i bjerget, og flytter ind i stenene og gerne en flok unger i hver sten. Her lærer de sig kunsten at stene, og øver sig i ikke at have travlt. Efter en rum tid, godt 3.000 år, er de klar til at finde en mage, flytte ind i et smukt fjeld, og få små Huldaunger (ukendt kilde).
Så kom jeg ned fra fjeldet til Vattensoyar. En lille bygd med 45 beboere. Tog bussen til Torshavn og har fundet et billigt hotel. 1500 for 3 dage - med morgenmad.
Og hvor heldig kan man være. Regnen vælter ned, varmt bad og råhygge med fjerner.
Det er ikke meget regn jeg har oplevet på turen, byger der var til at overkomme. Nu skal der hygges og sove i seng. Det er jo kontrasterne der gør det fedt 👍🇫🇴
Sidste overnatning i Sørvargur
En helt speciel oplevelse og udfordring ventede mig, men det havde jeg ingen anelse om, da jeg gik til køjs. Vidunderligt vejr som ses på billedet, og jeg tænkte på det Nordlys jeg skulle se i nat, når jeg var ude og tisse.
Klokken 2 vågnede jeg ved at teltet stod og rystede fra side til side. Der var kommet en storm, og jeg lå der i posen og tænkte på om plykkerne i sandet kunne holde til præsset. Jeg var nødt til at stå op. Var faktisk lidt bange for at teltet skulle blæse ud i fjorden. Det regnede også kraftigt, så udfordringen var at pakke alt mit gear ned i en færøsk storm. Det lykkedes sgu, ja det gjorde så !! Alt pakket ned inde i teltet. Når teltet slås sammen skal de to plykker og bardunen i vindretningen blive i jorden, så det ikke blæser væk. Og når teltet er kommet i pose skal det bare op i rygsækken med regnslag på.
Klokken 3 gik jeg op til lufthavnen, og glædede mig til at komme ind i varmen. Lufthavnen åbnede først kl 6. Så der sad jeg og frøs et par timer. Men også det er nu historie. Kaffen jeg fik, da lufthavnenen åbnede smagte nemlig dobbelt så godt, og glæden over nu at skulle hjem var stor.
Det har været en fed tur, men den har også været hård. Når jeg sidder her og ser mine billeder igennem kan jeg helt glemme hvor tung min rygsæk var, og hvor ondt jeg stort set havde det et eller andet sted i kroppen hele tiden.
Jeg vil nævne 3 ting jeg har lært af denne tur:
- Jeg skal pakke en rygsæk der ligger på max 21 kg.
- Når du rejser sidst i oktober til Færoya, så får du en lang nat, det er mørkt blæsende, regnfuldt og koldt, men du bliver belønnet med nordlys og en stærk naturoplevelse.
- Når der er rigtig langt op af bjerget, dine ben syrer til og ryggen værker, så skal du holde mange pauser og blive ved med at glæde dig til du er oppe.
Det var så min første rejse i mit projekt:
Jorden rundt på 80.000
Et fedt projekt. Pengene er allerede sat af til alle rejserne, og så gælder det bare om at få så meget ud af de 80.000 som min fantasi rækker til, altsammen i et forsøg på at rydde min forurening op efter mig. Jeg elsker at rejse, og alle økosystemer på hele jordkloden må vi bevare. Der skal jo også være noget til dem der kommer efter os.